Professionelt gulvarbejde
Trænger dit gulv til en kærlig hånd, eller skal der bare ske noget nyt derhjemme? Uanset dine behov står vi hos Crillesen & Sørensen klar til at hjælpe dig med gulvafslibning og -behandling. Vi har mange års erfaring, og så er vi perfektionister med stort P.
Ja, det er ganske uforpligtende
Gulvarbejde og gulvafslibning i København og omegn
Vi sliber og behandler alle typer af massive trægulve, og vores centrale placering i Kastrup muliggør, at vi kan være hos vores kunder hurtigt. Det gælder både opgaverne ved de hyggelige villaveje i Lyngby, og opgaverne ved de charmerende lejlighedskomplekser på Østerbro. Uanset hvor vi befinder os på Sjælland, er vores professionelle tilgang altid den samme.
Vi går op i kvalitet og udvikling
Gulvarbejde af høj kvalitet kræver præcision og ekspertise, og det lever vores erfarne medarbejdere i den grad op til. Det kan langt størstedelen af vores kunder nikke genkendende til, når de går til tasterne på Trustpilot og Anmeld Håndværker. Det er vi stolte over og enormt glade for.
Vi arbejder nemlig hårdt og bruger meget energi på at udvikle og forbedre os løbende, så vi kontinuerligt følger den nyeste viden inden for gulvbranchen. Du er derfor garanteret kvalitetsarbejde hos Crillesen & Sørensen, hvor vi altid yder vores bedste. Det gør vi, fordi vi elsker vores arbejde. Hvis du har lyst til at lære os endnu bedre at kende, kan du læse mere her.
Ja, det er ganske uforpligtende
Få et tilbud på din opgave
Udfyld nedenstående formular for at få et uforpligtende tilbud på din opgave
Få et gratis tilbud - Landingpages inline
Inden for gulvafslibning tilbyder vi:
Afslibning af fernis
Som specialister i gulvarbejde ser vi det ofte. Boliger, der har mange år på bagen, med ældgamle fyrretræsgulve, som i tidernes morgen blev behandlet med fernis. En gulvbehandling, der især blev benyttet i årene op til 2. verdenskrig, men som er blevet mindre populær med årene. Det betyder, at vi har mange kunder, der vælger at få det slebet af.
Hvad er fernis?
Fernis er en slags lak, og i sin tid blev gulvene behandlet med den mørkebrune fernis, der er en blanding af linolie, harpiks og en fortynder, der danner en hård og beskyttende overflade. Det karakteristiske ved fernisbehandlede gulve er, at de er mørke og tilfører en varm stemning til hjemmet.
Hvordan fjerner man fernis fra sit trægulv?
For at fjerne fernis fra sit gulv kræver det, at man sliber gulvet flere gange. Den tykke, klæbrige fernis skal fjernes med groft slibepapir – og derfor skal gulvet altid efterslibes med mindre groft papir for at fjerne sliberidserne fra det grove slibepapir. Det er altid udfordrende og tidskrævende at slibe gammelt fernis af gulve, men det er alt besværet værd. Efterfølgende får plankerne nemlig et helt nyt liv, og de fremstår næsten som nye. Efter afslibningen skal gulvene behandles, og de forskellige muligheder kan du læse mere om her.
Grov afslibning
Den grove afslibning af gulve anbefaler vi til trægulve, der har haft et hårdt liv. Det hårde liv kan både være forårsaget af, at gulvene er blevet brugt meget, eller at de ikke er blevet vedligeholdt løbende.
Grov slibning af trægulv – hvad indebærer det?
Den grove afslibning giver dit gulv et helt nyt liv. Det gør den, fordi den tager det øverste lag af gulvet og fjerner mærker fra møbler, høje hæle og andre hårde genstande, der har markeret sig i gulvets overflade. Det er nødvendigt at behandle gulvet efter en grov afslibning, og du kan derfor læse mere om vores forskellige efterbehandlinger her.
Let afslibning
Trænger dit trægulv til en opfriskning, og ønsker du at holde dine lakerede gulve pæne og slidstærke? Så kan du nøjes med en let afslibning af dit gulv.
Let slibning af trægulv – hvad indebærer det?
En let slibning af et trægulv kan kun udføres på lakerede gulve og sliber kun gulvets overflade uden at slibe igennem lakken. Slibningen er derfor en god løsning, hvis du blot ønsker, at dit gulv skal have en beskeden makeover. Efter afslibningen skal trægulvet igen behandles med en mat lak eller en lak med høj glans, som du kan læse mere om her.
DANMARKS BEDST BEDØMTE MALER- OG GULVFIRMA
Inden for gulvbehandling tilbyder vi:
Ludbehandling af trægulv
En ludbehandling er en efterbehandling af afslebne gulve, der udføres med klar lud eller lud, der har fået tilsat hvidt pigment, som lysner træet og skaber en flot, lys overflade.w
Derfor skal du vælge ludbehandling
Ludbehandling er en populær efterbehandling af særligt fyrretræsgulve. Fordelen ved behandlingen er nemlig, at den stopper træets naturlige gulningsproces, så træet kan bevare sin originale farve.
Ludbehandlede trægulve skal rengøres og behandles med sæbespåner eller specialsæbe.
Lakering af trægulv
Lakering er en meget populær efterbehandling af trægulve. Vi lakerer både med blank og ultra mat lak, så du frit kan vælge, hvilket look dit gulv skal have. Med den matte lak opnås der en flot, silkemat overflade, der til forveksling ligner et olieret gulv, men hvor den modstandsdygtige overflade bibeholdes.
Derfor skal du vælge lakering
Med lakering bliver dit gulv slidstærkt og let at vedligeholde. Lakken “lukker” nemlig overfladen, så gulvet ikke suger væsker til sig, og derfor kan det rengøres med almindelige rengøringsmidler.
Oliering af trægulv
En oliebehandling er en efterbehandling, hvor der enten benyttes naturolie eller hvidpigmenteret olie til at pleje gulvet med. Ønsker du et meget hvidt gulv, kan olien kombineres med en hvid lud i bunden under olien.
Derfor skal du vælge oliebehandling
Oliering giver dit trægulv den smukkeste overflade. Olien giver nemlig træet dybde og glød og en naturlig mat overflade.
Et velplejet olieret trægulv er smukt og slidstærkt, men for at bevare sin slidstyrke kræver gulvet kontinuerlig pleje med oliesæbe. Hos Crillesen & Sørensen er vi naturligvis behjælpelige med råd og vejledning om den fremtidige pleje af gulvet.
Kombination af lud og olie eller lak
Det er også muligt for os at kombinere de forskellige behandlinger, hvor vi tager det bedste fra begge verdener.
Derfor skal du vælge en kombination
Du får – som nævnt – det bedste fra begge verdener, hvis du vælger en kombination i din gulvbehandling. Eksempelvis kan olie kombineres med lud for at skabe et meget lyst gulv, eller den kan kombineres med den ultra matte lak. På den måde får gulvet både den flotteste finish, den højeste slidstyrke og den letteste vedligeholdelse.
Du skal vælge os, fordi:
Kunderne elsker os
Vi er kendt for kvalitet, punktlighed og god service – og det betyder meget for os, at vores kunder er enige i det. Så vi vil egentlig ikke bruge mere spalteplads på dét. Hør hellere ordene fra vores kunder selv, der har os som favorit i fem kategorier på Trustpilot, og som har givet os stribevis af gode anmeldelser på Anmeld Håndværker.
Vi er erfarne, men udvikler os løbende
Hos Crillesen & Sørensen har vi mange års erfaring med gulv- og malerarbejde. Men det betyder ikke, at vi hænger fast i gamle rutiner. Tværtimod. Vi bestræber os hele tiden på at blive bedre og udvikle os i takt med vores kunders behov. Vi har blandt andet lanceret en digital platform, der gør det muligt at give et detaljeret tilbud allerede 10 minutter efter, vi har besøgt vores kunde. Derudover bruger vi altid det bedste og nyeste udstyr på markedet, så vi kan udføre vores arbejde til perfektion.
Vi leverer kvalitet til tiden
Vi går op i kvalitet, og vi går op i tidsfrister. Hos os er succes lig med ordentlig planlægning, det rigtige udstyr, kvalitetsmaterialer og dygtige håndværkere. Med andre ord: Vi går op i at levere dit projekt til tiden, til den aftalte pris og med kvalitetsarbejde i centrum – hver gang.
Ofte stillede spørgsmål
Gulvafslibning pris
Hvad koster gulvarbejde?
Den konkrete pris på gulvarbejde afhænger af, hvor stort et areal der skal slibes og behandles.
Den helt store fordel ved gulvafslibning og -behandling er, at du får udnyttet det materiale, du i forvejen har. Du behøver derfor ikke få lagt et nyt gulv, hvilket er et langt dyrere projekt end at få behandlet dit nuværende. På den måde “sparer” du en god sjat penge, når du vælger at slibe og behandle dit gulv.
Vil du have et skræddersyet og mere konkret tilbud på dit gulvprojekt? Så kan du udfylde vores formular her.
Professionelt gulvarbejde
Hvordan foregår processen?
Hos Crillesen & Sørensen begynder samarbejdet altid med et besøg. Vi bruger både øjne og ører i vores arbejde, og en opgave begynder derfor altid med, at vi tager ud og lytter til dine ønsker og kigger grundigt på opgaven. På den måde sikrer vi os, at tidsfrister altid overholdes, og at det færdige resultat er i top.
Når vi har aftalen på plads, går vi i gang med at udføre gulvarbejdet på den aftalte dato. Inden da skal du sørge for, at møbler og andre ting er fjernet fra det rum, hvor vi skal slibe og behandle gulvet.
Gulvlakering tørretid
Hvornår kan jeg bruge mit gulv igen?
Ved en gulvlakering kan du så småt begynde at gå på gulvet igen, når der er gået mellem 4-8 timer. Det samme gælder, når vi har lavet en ludbehandling. Gulvet er dog først hærdet efter et par dage, og derefter kan du begynde at rykke møbler ind i rummet igen.
Det tager længere tid for olie at tørre. Faktisk kan der gå helt op til 24 timer, før du kan betræde et oliebehandlet gulv igen.
Gulvafslibning gør-det-selv
Kan jeg selv slibe og behandle mit gulv?
Det korte svar er: Ja, det kan du i princippet godt. Men vi vil gerne advare dig på forhånd… Det kræver tid og energi!
En veludført gulvafslibning kræver nemlig forberedelse, planlægning, research og en skarp sans for detaljer. Meget kan også gå galt på din rejse som selvlært gulvsliber – eksempelvis hvis du indstiller slibemaskinen forkert, så resultatet bliver sjusket. Derudover er det heller ikke helt billigt at gøre det selv. Du skal nemlig selv sørge for slibemaskine, slibebånd, lak, lud eller olie og alt derimellem.
Så, det er ikke for at være lyseslukkere. Men afslibning og behandling af gulve kan være et stort og uoverskueligt arbejde som nybegynder, og derfor er der mange, som vælger at få en professionel til at klare opgaven. Det kan vi hos Crillesen & Sørensen godt forstå, for det er altid det, vi anbefaler: Få gulvarbejdet gjort professionelt. Så er du sikret et flot og holdbart resultat, og så kan du lægge din tid og energi et andet sted.
Hos Crillesen & Sørensen har vi alt det nødvendige, professionelle udstyr, og så går vi altid op i at give dig det bedste resultat. Lige fra den første slibetur til den sidste finish. Hvis du har brug for hjælp til dit gulvprojekt, kan du allerede kontakte os i dag for et uforpligtende tilbud.
Er du klar til at få et tilbud?
Vi står klar med rådgivning til dit kommende projekt. Book via vores system eller få et tilbud direkte tilsendt. Valget er dit.
Ja, det er ganske uforpligtende
Årets hændværker...
igen!!
Crillesen & Sørensen
Vi er kendt for kvalitet, punktlighed og god service.
Det lyder næsten for godt til at være sandt, men heldigvis er mange af vores kunder enige med os. Læs de mange gode anmeldelser på Trustpilot og Anmeld Håndværker.
Lad os give et uforpligtende tilbud på din gulvopgave, maleropgave, algebehandling eller renoveringsopgave.