Professionelt malerarbejde: 5 grunde til at overlade malerpenslen til en professionel

I omfattende renoveringsprojekter bliver malerarbejdet ofte forsømt. For malerpenslerne er sjældent lige så skræmmende som køkkenrenoveringen eller badeværelsesprojektet, der hurtigt bliver tilgodeset i det samlede budget.

Ikke desto mindre er der flere gode grunde til at investere i en professionel maler helt fra starten, når du skal i gang med dit næste renoveringsprojekt – om end det er i din virksomhed eller i dit private hjem. Vi giver dig fem af grundene her.

1. Tid er dyrebar

Det er ingen hemmelighed, at det ofte skal gå hurtigt i nutidens samfund. Alle løber stærkt, og tiden skal derfor struktureres korrekt. Det gælder også, når et renoveringsprojekt skal skydes i gang.

Når du hyrer en professionel maler, tør vi godt påstå, at vedkommende med stor sandsynlighed kan udføre malerarbejdet hurtigere end dig – sagt med al respekt. En professionel maler er nemlig vant til såvel store som små maleropgaver og ved derfor, hvordan projektet skal påbegyndes og rundes af. Et malerprojekt indebærer nemlig meget mere end “blot” dét at male.

Faktisk er selve malerarbejdet ofte den mindste del af processen. Grundig forberedelse er nemlig nøglen til et flot slutresultat, der er fri for ujævnheder, helligdage og andre irriterende fejl. I projektets begyndelse laver en professionel maler derfor en udførlig vurdering af, om en væg er alt for ujævn til, at slutresultatet kan blive flot. På den måde undgår du at spilde en masse tid på at male og derefter blive skuffet over slutresultatet, fordi bunden simpelthen ikke… var god nok.

Derudover er der tildækningen af stikkontakter, gulve og andre materialer, der kan være tidskrævende, hvis det ikke er noget, man beskæftiger sig med hver dag.

2. Holdbarhed frem for lappeløsninger

Med en professionel maler er du tilmed sikret lang holdbarhed i malerarbejdet. Her kan vi naturligvis kun tale for os selv:

Hos Crillesen & Sørensen siger vi altid nej tak til lappeløsninger. Vi udfører malerarbejdet med en grundig tilgang, der altid centrerer sig om kvalitet. Det gælder alt fra valg af materialer til den teknik, vi bruger. Disse faktorer er med til, at det udførte malerarbejde holder i lang tid – og ikke mindst at du slipper for at stå midt i endnu et malerprojekt i den nærmeste fremtid.

Kaster du dig over et malerprojekt på egen hånd uden den rette viden eller de korrekte materialer, kan du risikere, at malingen skaller af hurtigt, eller at du kontinuerligt støder på helligdage, som du ikke spottede i første omgang. Og dét kan altså være trættende at bakse med.

3. Værdi for pengene

Hvis du beskæftiger dig med salg af ejendomme eller ejer en privat bolig selv, kan professionelt malerarbejde give dig masser af værdi for pengene på sigt.

Om end du i første omgang skal smide penge efter, at arbejdet bliver udført korrekt, er pengene ofte givet godt ud. Malerarbejdet løfter nemlig det samlede udtryk i boligen eller bygningen og sikrer, at såvel vægge som lofter ikke generer øjet. Mørke plamager, maling, der skaller, tydelige ujævnheder og helligdage er nemlig forstyrrende for øjet og kan potentielt ødelægge det samlede indtryk af det rum, man træder ind i.

Med andre ord: Når du investerer i professionelt malerarbejde, kan du meget vel få investeringen tilbage på længere sigt, når du skal sætte boligen eller bygningen til salg.

4. Materialer styrker malerarbejdet

En anden stor fordel ved at vælge en professionel maler er materialerne. En professionel maler har nemlig alt det nødvendige udstyr, der sikrer, at slutresultatet bliver flot og fejlfrit. Det gælder alt fra de helt rette pensler til spartel, filt og maling af høj kvalitet.

Hos Crillesen & Sørensen går vi eksempelvis meget op i at investere i det rette udstyr. Det betyder, at vi i vores arbejde benytter os af kvalitetsprodukter fra Beckers Maling. Langt de fleste af Beckers produkter er certificeret med Svanemærket, har EU’s miljømærke og er godkendt af Astma-Allergi Danmark. Ud over de miljømæssige fordele har Beckers produkter en god dækkeevne samt en høj slidstyrke – og så er de eminente at arbejde med. Disse faktorer medfører, at slutresultatet altid sidder lige i skabet.

Desuden er der en række andre materialer, der kan have indflydelse på processen og det endelige resultat. Det kan være alt fra effektive affugtere, der sikrer en hurtigere tørretid, til nøje udvalgte malerpensler, der bliver benyttet til hvert sit område og til hver sin opgave.

5. Professionel rådgivning

Sidst, men bestemt ikke mindst, er der den professionelle rådgivning. En professionel maler har øje for, hvad der skal ordnes, og hvad der ikke skal ordnes for at sikre det flotteste slutresultat. Det betyder, at du undgår at ende ud i en situation, hvor du bakser med opgaver, der viser sig at være irrelevante. Eller omvendt: Du forsømmer de essentielle opgaver, der er altafgørende for, hvordan malerprojektet udfolder sig.

Hvis du i dit renoveringsprojekt ønsker en helt jævn og glat overflade, der er så god som ny, er det vigtigt, at bunden eksempelvis er i orden. For hvis bunden ikke er lavet korrekt med henblik på både spartel- og filtarbejdet, og du uvidende påbegynder malerarbejdet, kan du hurtigt ende med at blive skuffet over det endelige look.

Med sit skarpe og professionelle blik kan en professionel maler hurtigt vurdere, om der er behov for en omfattende spartel, filt og mal-renovering, eller om mindre kan gøre det. I mellemtiden kan du læne dig tilbage og lægge alle (maler)bekymringerne på hylden.

Få hjælp fra en professionel maler

Har ovenstående fem grunde overbevist dig om, at du har brug for en professionel maler til dit næste renoveringsprojekt? Så står vi hos Crillesen & Sørensen klar til at hjælpe dig. Vi har flere års erfaring med professionelt malerarbejde, og vi hjælper både erhvervs- og privatkunder med deres renoveringsprojekter. Vi er perfektionister med stort P, og så gør vi alt for at sikre, at vi leverer kvalitet til tiden – hver gang.

Du kan kontakte os her.

Ja, det er ganske uforpligtende