Et anerkendt malerfirma siden 2006
Crillesen & Sørensen blev sat i verden tilbage i 2006, hvor vores indehaver, Christian Crillesen, besluttede sig for at gå selvstændig efter adskillige år som malersvend. Et valg, han bestemt ikke har fortrudt.
I dag – og mere end 17 år senere – er Crillesen & Sørensen nemlig et anerkendt malerfirma, der hver dag sætter sit perfektionistiske præg på utallige ejendomme og boliger. Vores formål har dog altid været det samme, siden vi blev sat i verden:
At levere et flot stykke arbejde af høj kvalitet. Hver gang.
Specialister i spartel, filt og mal
I håndværkerbranchen er det vigtigt, at man kan sit kram, så kundernes forventninger og ønsker kan blive indfriet. Derfor er vi hos Crillesen & Sørensen specialiseret i både spartling, filtopsætning og malerarbejde. Vi tilbyder altså alt inden for malerfaget – såvel udvendigt som indvendigt malerarbejde. De ydelser, som vi ikke tilbyder, har vi samarbejdspartnere, der hjælper os med.
Ud over malerarbejde tilbyder vi også gulvafslibninger og -behandlinger samt algebehandlinger og rensning af fliser. Det betyder, at vores kunder ofte kan få ordnet mange forskellige ting hos os, når de skal i gang med det helt store renoveringsprojekt. Dog siger vi aldrig ja til en opgave, som vi ikke mener, at vi kan løse 100 procent. Vi siger kun det, vi kan.
Generelt hjælper vi både private kunder og erhvervskunder, der har brug for hjælp til at puste nyt liv i alt fra boliger til virksomheder. Derudover hjælper vi mange boligselskaber samt andels- og ejerforeninger med at renovere lejligheder, heriblandt flyttelejligheder.
I håndværkerbranchen er det vigtigt, at man kan sit kram, så kundernes forventninger og ønsker kan blive indfriet. Derfor er vi hos Crillesen & Sørensen specialiseret i både spartling, filtopsætning og malerarbejde. Vi tilbyder altså alt inden for malerfaget – såvel udvendigt som indvendigt malerarbejde. De ydelser, som vi ikke tilbyder, har vi samarbejdspartnere, der hjælper os med.
Ud over malerarbejde tilbyder vi også gulvafslibninger og -behandlinger samt algebehandlinger og rensning af fliser. Det betyder, at vores kunder ofte kan få ordnet mange forskellige ting hos os, når de skal i gang med det helt store renoveringsprojekt. Dog siger vi aldrig ja til en opgave, som vi ikke mener, at vi kan løse 100 procent. Vi siger kun det, vi kan.
Generelt hjælper vi både private kunder og erhvervskunder, der har brug for hjælp til at puste nyt liv i alt fra boliger til virksomheder. Derudover hjælper vi mange boligselskaber samt andels- og ejerforeninger med at renovere lejligheder, heriblandt flyttelejligheder.
Kvalitet, kvalitet og… kvalitet
Et malerfirma uden et altoverskyggende fokus på kvalitet er… dømt til at gå galt. I hvert fald hvis du spørger os. En malers fornemmeste opgave er nemlig at forvandle noget mindre pænt til et flot stykke arbejde. Og dét kan ikke gøres uden kvalitet som omdrejningspunkt.
Kvalitet er dog et abstrakt begreb, der kan dække over mange forskellige ting. Hos Crillesen & Sørensen henviser kvalitetsarbejde primært til to områder: Den måde, vi udfører arbejdet på, og det, vi bruger til at udføre arbejdet med. Det uddyber vi nedenfor.
Hænderne, der benyttes
Først og fremmest henviser kvalitetsarbejde til det, som vi udfører med vores bare hænder. Vel at mærke med hjælp fra maskiner, når det er nødvendigt.
Konkret betyder det, at vi hos Crillesen & Sørensen er perfektionistiske og grundige, når vi arbejder. Faktisk arbejder vi altid ud fra et princip om, at vi selv skal have lyst til at bo i det, vi afleverer til vores kunder. Vi går ikke hjem, før det er tilfældet.
Desuden er vores arbejde et kvalitetsprodukt i sig selv, fordi vi har specialiseret os i det, vi laver. Og vi stopper ikke med at suge viden til os. Vi arbejder nemlig kontinuerligt på at blive bedre og udvikle os, så vi altid følger med samfundets udvikling og kundernes skiftende behov.
Materialerne, der benyttes
Ud over selve arbejdet henviser kvaliteten også til de materialer, der benyttes. For et godt udført arbejde kan hurtigt blive ødelagt af dårlige materialer, der i sidste ende kan stå i vejen for den flotte finish.
Konkret bruger vi kvalitetsprodukter fra Beckers Maling, der har en god dækkeevne og en høj slidstyrke – og så er de supergode at arbejde med. Derudover ofrer vi mange penge på dyre maskiner, der kan hjælpe os i hverdagen og gøre vores arbejde mere effektivt og flottere.
Hvad er ellers vigtigt for os?
Glade medarbejdere
Vores medarbejdere skal trives – for uden dem er der ingen Crillesen & Sørensen. Derfor prioriterer vi vores medarbejderes trivsel højt, så vi sikrer, at de synes, det er sjovt at gå på arbejde hver dag.
En af de måder, vi gør det på, er at respektere, at alle er forskellige og har forskellige behov. Det sætter vores indehaver, Christian Crillesen, et par ord på i nedenstående video.
Glade kunder
Glade kunder er en af de primære årsager til, at vi har haft en god forretning kørende i snart to årtier. Derfor sætter vi – naturligvis – altid kunden i centrum.
Det allervigtigste for os er, at vores kunder føler sig hørt. Vi gør alt for, at de får en fornemmelse af, at vi er der for dem og ikke for os selv. Det betyder først og fremmest, at de skal have det, de betaler for: pænt malerarbejde. Men det betyder også, at vi hele tiden bestræber os på at give en god kundeoplevelse og møde vores kunder med et smil og høflighed.
Sidst – men bestemt ikke mindst – sørger vi altid for, at kundens forventninger og slutresultatet er i overensstemmelse med hinanden. Misforståelser sker, men vi kan gøre meget for at minimere og undgå dem. Gennem årene har vi erfaret, at et grundigt, indledende arbejde kan sikre, at der er en fælles enighed om den samlede proces. Til stor glæde for vores kunder.
Eksempelvis tager vi altid ud for at se den konkrete opgave, før vi giver et tilbud til kunden. På den måde kan vi – med egne øjne – se, hvad vi giver en pris på, og hvad der skal laves. Desuden indleder vi også en dialog om kundens forventninger, så vi kan få et indblik i specifikke ønsker til slutresultatet. Efterfølgende får kunden et skriftligt tilbud, før vi begynder arbejdet.
Alle ovenstående tiltag skal sikre, at vi leverer et godt stykke arbejde hver gang – også fra kundens synsvinkel.
Miljøet
Vi har – ligesom andre virksomheder – et ansvar over for samfundet og miljøet. Det ansvar tager vi seriøst.
Vi arbejder derfor kontinuerligt på at arbejde så miljøvenligt som muligt. Vi ved, at det er en proces, der aldrig stopper – og det betyder, at vi naturligvis altid kan forbedre os. Men vi tror også på, at små, løbende skridt kan gøre meget. Og dem skal vi huske at være stolte af.
Som nævnt bruger vi kvalitetsprodukter fra Beckers Maling. Langt de fleste af Beckers produkter er certificeret med Svanemærket og EU-Blomsten (også kaldet EU Ecolabel på engelsk), der er EU’s officielle miljømærke. Derudover er Beckers produkter godkendt af Astma-Allergi Danmark.
Produkterne støtter og bidrager altså til en mere bæredygtig produktion og et mere miljøvenligt forbrug, hvilket er enormt vigtigt for os, når vi bruger dem til daglig.
Årets Håndværker i 2020 og 2021
Ovenstående beskrivelser lyder jo lovende… Men er der hold i vores ord?
Det kan vi bekræfte, at der er.
I 2020 og 2021 vandt vi eksempelvis prisen som Årets Håndværker i malerkategorien. Priserne uddeles af Anmeld Håndværke og er et resultat af flere års hårdt arbejde og en god sjat positive anmeldelser fra tilfredse kunder. Det er en milepæl, som har givet os et skud ekstra motivation til at fortsætte med at levere flotte resultater.
Hundredvis af tilfredse kunder
Prisen som Årets Håndværker to år i træk havde ikke været en realitet uden de mange kunder, der har brugt tid på at give os feedback. Det har resulteret i mange rosende ord fra tilfredse kunder, der bekræfter os i, at hårdt arbejde i den grad betaler sig.
Her kan du læse alle de anmeldelser, som Crillesen & Sørensen har fået via Anmeld Håndværker.
Hvis du har besluttet dig for, at du gerne vil hente professionel hjælp til dit maler- eller gulvprojekt, kan du desuden kontakte os her.